I følgende artikel forklares, hvad man bør vide for at kunne forstå, hvorfor det er så vigtigt at få analyseret sit hø (eller andet grovfoder, f.eks. silawrap). Og også hvordan man selv kan udtage en hø-prøve til analyse, samt hvordan sådan en analyse foregår på laboratoriet.
Hvorfor æder hesten hø ?
Hvad hesten egentlig er ude efter, er de forskellige næringsstoffer der findes i hø. Hesten har brug for energi, protein, mineraler, vitaminer og sporstoffer. Kilden til alt dette findes i planten.
Planten skaber kulhydrater ved hjælp af fotosyntese - en proces, i hvilken sollysets energi bindes i kulhydrater, som skabes af kuldioxid og vand. Planten bruger kulhydraterne til f.eks. at opbygge cellevægge.
Alt liv er baseret på fotosyntese, eftersom det udspringer af al energi, der forbruges af levende organismer (f.eks. du og jeg).
Planten optager bestanddele fra luften og jorden. Ud af disse bestanddele opbygger den sammensætninger. Nogle af disse sammensætninger indeholder også energi fra solen.
Hesten æder planten. I hesten mave nedbrydes de sammensætninger, planten opbyggede - men ikke helt ned til de enkleste bestanddele. Udfra disse nedbrudte sammensætninger kan hesten opbygge enormt komplekse strukturer, som f.eks. muskler i kroppen. Desuden kan hesten anvende den lagrede solenergi til f.eks. at galoppere rundt ude på markerne.
Til forskel fra hesten, kan planten opbygge alle mulige aminosyrer, som den bruger til at sammensætte alle de proteiner, den behøver. Planterne har brug for protein til f.eks. enzymer, der medvirker i de kemiske livsprocesser i planten (vækst m.v.).
Hestens krop er, ligesom plantens, opbygget af kemiske strukturer. Byggestenene for hestens og plantens kemiske strukturer er delvist de samme. Hvad hesten egentlig gør er, at den opæder de kemiske strukturer, planten har opbygget. Derefter nedbryder den dem og anvender dem som byggesten for de strukturer, den selv har brug for.
Høets struktur er også vigtig for at hestens fordøjelsessystem skal fungere. Det er vigtigt for hestens velbefindende, at den kan æde. Vilde heste æder ca. 18 timer i døgnet.
Hvorfor har heste forskellige næringsbehov ?
Hesten har brug for:
Energi: for at kunne udføre bevægelsesarbejde, transportere bestanddele og sammensætninger rundt i kroppen, opretholdelse af cellemembraner, syntese af forskellige bestanddele som f.eks. protein, og for at holde kropstemperaturen konstant. Heste kan få energi fra kulhydrater og fedt, men også fra protein.
Protein: til næsten alt. Protein indgår i næsten alle kroppens vævdele, f.eks. muskler, sener og de indre organer. Ligesom hos planterne er enzymerne også opbygget af protein.
Mineraler: behøves til vidt forskellige anvendelsesformål i kroppen. Calcium og Fosfor er f.eks. vigtigt for skelettet. Calcium, Magnesium, Kalium og Natrium er alle sammen indblandet i de kemiske processer der foregår, når hesten bruger sine muskler (arbejder). Svovl indgår i visse strukturelle proteiner. Kobolt indgår i en bestanddel, der er livsvigtigt, for at hesten skal kunne udvinde energi fra foderet.
Vitaminer: behøves kun i små mængder. De bruges i cellernes livsprocesser og funktioner.
Sporelementer: er bestanddele der behøves i meget små mængder. Det er mineraler, og mange af dem indgår i enzymer. I for store doser er de ofte giftige.
Alt efter de forskellige aktiviteter der forekommer i hestens krop (f.eks. hjertets arbejde, vækst eller diegivning), ser der også forskellige kemiske processer. Selv hvis hesten intet laver, sker der hele tiden en kontinuerlig nedbrydning og fornyelse af kroppen. Disse processer stiller krav til behovet for næringstilførsel. Således har såvel en voksende unghest og en diegivende hoppe et stort behov for protein, eftersom de hele tiden opbygger proteinrige sammensætninger (føllets krop vokser, hoppens mælk indeholder meget protein). Derfor passer hø, med et højt indhold af protein, bedst til f.eks. stutterier.
Hvorfor varierer næringsindholdet i hø ?
Hvis man giver en voksen ridehest f.eks. 8 kg hø, så har man (såfremt man ikke har analyseret høet) ingen anelse om, hvorvidt hestens basale proteinbehov er dækket, eller om den kun får en brøkdel af, hvad den egentlig har brug for! Hvordan kan det være?
De bestanddele, hesten udvinder af hø, forekommer i forskellige mængder og koncentrationer i forskelligt hø. Det hænger direkte sammen med hvilke gødningsbetingelser og jordbundsforhold, der var til stede, hvor høet voksede.Specifikke eksempler er bl.a.: klima, gødskning, jordbund, planternes udviklingsstadium ved skårlægning, ved tørring og bjærgning - samt lagringen af høet.
Hø har et højere energiindhold, jo tidligere et udviklingsstadium græsset befinder sig i, når det skårlægges. Det vil sige, at jo tidligere græsset mejes, desto højere energiindhold har det.
Dette kommer sig af, at jo ældre planterne er, desto flere strukturelle kulhydrater (kulhydrater der giver strået dets finhed/grovhed) indeholder de. Disse er sværere for hesten at nedbryde, og dermed sværere at udvinde energi fra.
Proteinindholdet i hø varierer meget kraftigt, afhængigt af udviklingsstadium, artsammensætning, gødskning, jordbund m.m. Planters protein findes først og fremmest i enzymer, som ”deltager” i vigtige, kemiske processer såsom fotosyntese (hvilket er koncentreret i bladene). Efterhånden som strået udvikles og udgør en stadig større andel af høet, daler proteinindholdet.
Proteinindholdet er altså højest, når græsset mejes tidligt - når der er blevet gødet, og jorden er rig på muld. At vælge en græsblanding tilsat lidt kløver kan give hø med et højere proteinindhold. Det er vigtigt at være forsigtig, så kløveren under tørring og bjergning ikke taber bladene, der indeholder mest protein.
Hvornår græsset skal mejes afgøres af, hvornår man synes balancen imellem græssets grovhed og næringsindhold er passelig. Ved hvilken af græssets udviklingsstadier denne balance opnås, afgøres også af til hvilke heste høet skal udfodres. Heste har forskellige behov, specielt m.h.t. proteinindhold.
Energiindholdet i hø varierer normalt fra 7 til 9 MJ / kg. Proteinindholdet kan variere fra 10 til 60 g. ford. råprotein / kg. Det er meget svært at bedømme høets næringsindhold blot ved at kigge på det ….
Hvordan udtager man prøver til analyse ?
Prøveudtagningen er afgørende for resultatet af din hø-analyse! Det gælder om at få udtaget en prøve, der er så repræsentativ som overhovedet muligt. Selvom høet kommer fra samme mark, vil der være variationer. Derfor gælder det om at få udtaget prøven på en sådan måde, at man kommer så tæt på middelværdien for hø-partiet som muligt. Dette gøres ved at tage en del små prøver fra forskellige steder i pariet, og derefter blande disse prøver til én, stor prøve. Prøven putter man i en ICA plastikkasse eller en plasticpose (fryseposer er velegnede), og indsender den til laboratoriet.
Laboratoriet skal bruge mindst 5 liter (dette er svenske normer. Spørg laboratoriet om den præcise mængde. For wrap er mængden på dansk laboratorium 2 liter).
Prøveudtagning på marken er den bedste metode. Gå diagonalt en tur henover marken og udtag stikprøver med jævne mellemrum. Vær forsigtig, så de næringsrige blade (især kløver- og lucerneblade) ikke smuldrer væk.
Hvis høet ligger løst i laden, må man gå rundt og udtage prøver fra flere forskellige steder. Forsøg at få udtaget prøverne inde fra partiet og ikke kun fra overfladen. Vær forsigtig m.h.t. bladspild.
Er høet presset i baller, skal du tage prøver fra flere forskellige baller i partiet. Ballerne skal åbnes og prøverne udtages fra ballens indvendige del.
Brug altid kun rene poser til prøveudtagning!
Hvordan analyseres din prøve ?
På laboratoriet findeles høprøven. En del af prøven tørres ved 130 grader for at fastslå tørstofindholdet/tørstofprocenten i høet - et mål for hvor meget vand prøven indeholder.
Energi- og proteinindholdet analyseres med NIR-analyse. NIR står for Nær Infrarød Refleksion.
En lille prøve belyses og absorbansen (prøvens lysoptageligheds-formåen) måles. Analyseinstrumenterne kalibreres ved hjælp af de klassiske metoder; VOS (Vomvæskeopløselige Organiske Substanser) for indholdet af energi, og Kjeltec (Kjeldahl metoden) for indholdet af protein.
Mineralerne; Calcium (Ca), Fosfor (P), Magnesium (Mg) og Kalium (K) analyseres ved at en prøve, opløs i 50 % saltpetersyre (HNO3), brændes over en Argon (Ar) flamme. Temperaturen kommer op på 10.000 grader og prøven sønderfalder i atomer. Vægelængden på det lys, som bruges ved forbrændingen, aflæses - og efter beregninger findes indholdet af de forskellige mineraler. Metoden kaldes ICAP (Induktiv Control Argon Plasma).
Således tolkes analyseresultatet !
Det er lige så vigtigt, at du får tolket analyseresultatet korrekt, som at du får udtaget høprøven på den rigtige måde.
Tørstofindhold: et mål for hvor meget vand der er i prøven. Tørstofindholdet ligger ofte omkring 84 %. Er tørstofindholdet lavt, indeholder høet for meget vand og der er fare for udvikling af skimmelsvampe.
Fordøjeligt råprotein: stutteri- og ungheste optimalt omkring 60-65 g pr. kg foder (40-65 g er okay). Fritids- og konkurrenceheste optimalt omkring 40 g pr. kg foder (25-50 g er okay).
Energi: Stutteri- og ungheste optimalt omkring 8 MJ pr. kg foder (7,5-8 MJ er okay). Fritids- og konkurrenceheste optimalt omkring >8 MJ pr. kg foder (7,7-8,5 MJ er okay).
Calcium/Fosfor: Calcium/Fosfor-balancen, dvs. mængden af Calcium divideret med mængden af Fosfor, skal sammenlagt for hestens total-foder være 1,5 (1,2-1,8 er okay).
Det er slet ikke usædvanligt, at hø indeholder for lidt protein. Det bedste er i så fald at forsøge at skaffe noget andet hø. Kan det ikke lade sig gøre, stilles der ekstra store krav til kompensation herfor i en god og korrekt foderplan.
Noter: Man kan få foretaget analyse af hø, wrap m.v. på Steins Laboratorium (www.steins.dk).
Den væsentligste analyse at få foretaget er en Standard 10 analyse, der oplyser om kg pr. FE, tørstofindhold, proteinindhold, råaskeindhold, træstofindhold m.v.Ydermere kan bestilles en analyse for indholdet af mineraler (Ca, P, Mg, Na, K, S, Mn, Zn, Cu), en Standard 16 analyse (Mineralpakke).
Prøvesvaret på en Standard 10 analyse forelægger ca. 5 hverdage efter indsendelse af prøven. For en Standard 16 analyse er svartiden noget længere.
Priser findes på hjemmesiden.
Oversat af: Tanja H. Bromley
© Denne artikel må ikke kopieres eller på anden måde videredistribueres uden forudgående, skriftligt samtykke!
