onsdag den 6. august 2008

Kemisk dilemma

Bør du udfodre organiske eller uorganiske mineraler ?

by Bill Vandergrift, Ph. D.

I årevis er spormineraler, som f.eks. Zink og Kobber, blevet udfodret til heste i uorganisk form (som f.eks. Zink-oxid eller Kobber-sulfat) i almindelige mineralblandinger og andre foderblandinger. Disse uorganiske kilder har tjent hesten godt, og de vil fortsat blive brugt.
Men i perioder med stress grundet fysiske belastninger, vækst og udvikling, eller følelsesmæssige traumer, har organiske mineraler vist sig at være mere effektive til at bibeholde hestens ydelsesevne og generelle helbred.

Hvad er organiske mineraler ?
Enhver kemibog vil forklare, at ethvert mineral, der er kemisk bundet til en organisk sammensætning, defineres som et ”organisk” mineral. Sommetider kan de navne, der bruges til at beskrive de forskellige typer af organiske mineraler, virke forvirrende. Men brugen af organiske mineraler i hestefoder er heldigvis ret simpelt.

Alle organiske mineraler blev engang kaldt ”chelaterede mineraler”. Nye udtryk er blevet udviklet af producenterne af organiske mineraler i et forsøg på at udskille deres produkt fra massen.
Derfor hører du i dag ofte udtryk i reklameannoncerne som f.eks.; aminosyre-chelateret, mineral-protein, enkelt amonisyre, mineral-kompleks, metal bioplex osv. Alle definerer de et organisk mineral baseret på dets kemiske struktur og komposition.

Skal baghave-hesteejere bekymre sig om den kemiske struktur og sammensætning af de organiske mineraler i foderet ? Ja og nej.

Organiske mineraler kan tilbyde reelle fordele. Mange problemer associeres med utilpasset mineralfodring, f.eks. udvikling af ortopædiske sygdomme (OCD); abortering hos avlshopper; eller muskel-abnormaliteter som f.eks. nyreslag. Ofte er disse problemer ikke et resultat af mineralmangler, men derimod af hestens manglende evne til effektivt at optage disse mineraler fra foderet.

Organiske mineraler har den fordel, at de let absorberes ind i hestens krop og optages af musklerne og vævet, der har behov for dem. Som et resultat deraf forbedres hesten helbred, ligesom ydelsesniveauet bliver højere.

Udvoksede hest, der ikke yder særlig meget arbejde, opnår kun en lille fordel fra organiske mineraler. Men heste i vækst, avlshopper, hingste, rekonvalente heste, og heste i moderat eller hårdt arbejde, viser forbedret kondition og ydeevne, når de fodres med organiske mineraler.

Det primær i at udvikle og træne heste er at bibeholde et sundt og stærkt muskel/skelet-system. Perfekt eksteriør og kondition betyder intet, hvis hesten er halt. Heste i vækst kan blive halte, hvis ikke de fodres korrekt.

Ukorrekte mineralmængder eller balancer kan forårsage OCD. Tilskud af Calcium og Fosfor eller korrekt tildeling af Zink og Kobber har vist sig at reducere risikoen for OCD hos nogle heste.

Feltundersøgelser, foretaget af to amerikanske dyrlæger, indikerer at heste, der lider af OCD, fik det bedre, når de fik tilskud af Kobber-proteiner. Tilskud af Kobber-sulfat i sammenlignelige mængder havde ingen effekt. Disse observationer understøttes af undersøgelser, der indikerer at Kobber-proteiner leverer mere Kobber til udvikling af brusk end uorganiske Kobber-forbindelser.

Nye undersøgelser har vist, at Kobber-tilskud til den drægtige hoppe er den allerbedste forebyggende foranstaltning mod OCD.

Universitetsforsøg har også vist, at føl fra hopper, der har fået tilskud af organisk Kobber, har et højere blod-kobber-niveau ved 1 måneds alderen end føl fra hopper, der har fået samme mængde Kobber, blot i uorganisk form. Heste med et lavt blod-kobber-niveau får oftere alvorlige helbredsproblemer.
På samme måde som det organiske Kobber forbedrer bruskudviklingen hos heste i vækst, kan det også forbedre hestens hovkvalitet.

Hvor andre tilskud, som f.eks. Biotin og Methionin, har vist sig at kunne forbedre hovkvaliteten en smule, vil tilskud af Zink og Kobber i organisk form (enten i kombination med Biotin og/eller Methionin, eller individuelt) sædvanligvis yderligere forbedre den totale hovkvalitet.

Zink, Kobber, Mangan og Selen kan også hjælpe hesten til bedre at kunne bekæmpe de frie radikaler, der fremkaldes af stress, fysisk udmattelse, vækst, foling og reproduktion. Hvis de frie radikaler ophobes i kroppen, vil hesten sandsynligvis lide af fejlvækst, ligesom hesten vil være mere modtagelig for sygdomme. Organiske mineraler forbedrer hestens immunsystem, og giver ligeledes bedre beskyttelse mod sygdomme efter vaccination.

Mineralerne forbedrer også hestens reproduktion. Nye undersøgelser, foretaget på kvæg og heste, viser at aborteringsraten reduceres, når organiske mineraler inkluderes i dyrenes diæt før og under bedækningssæsonen.

Organiske mineraler har også den fordel, at de forstærker udviklingen af embryoner (ikke befrugtede æg) samt forøger antallet af æg, frigivet i hoppens cyklus. Det er derfor, vi ser et intensivt brug af organiske mineraler til avlshopper på progressive stutterier i USA. Nogle stutterier rapporterer, at deres følrate er blevet forbedret med helt op til 20 procent.

Til sidst; udover effekten af Zink- og Kobber-proteiner ved stress og styrkelse af immunsystemet, har organiske mineraler også en effekt på energiforbruget. Mange heste reagerer på organiske mineraler ved at vise mere overskud og mindre træthed efter hårdt arbejde.

Leder du efter organiske mineraler ?
Hvis du beslutter at udfodre organiske mineraler så tag et kig på foderets indholdsliste og se, om du kan finde en af protein- eller aminosyre-komplekserne.
Organiske mineraler inkluderer f.eks. alle Zink-, Kobber-, Mangan-, Kobolt- og Jern-proteiner. Også Zink-, Kobber-, Mangan-, Kobolt- eller Jern-aminosyrer chelater er organiske, ligesom Kobber-lysin og Zink Methionin.

Oversat af: Tanja H. Bromley
© Denne artikel må ikke kopieres eller på anden måde videredistribueres uden forudgående, skriftligt samtykke!